Ordrupvej 41B, 2. 4., 2920 Charlottenlund

2 værelses lejlighed med stor sydvendt altan i ejendom med elevator

Hovedejendommen:

Ejerforeningen i byggeriet Ordrup Midtpunkt er velfungerende og godt administreret. Foreningens hjemsted er Ordrupvej 41 A-E og består af hovedejendommen og det såkaldte "Havehus". Der er 60 lejligheder i ejerforeningen. Lejligheden er centralt beliggende blot 2 minutters gang fra Ordrup Station og indkøbsstrøget på Ordrupvej. Man er også meget nær Charlottenlund Fort, Bellevue, Skovshoved Havn og Dyrehaven. Ejerforeningen råder over en række fælles faciliteter: Gode parkeringsforhold i gården, cykelkælder og cykelparkering i gården, lille fælles have, festlokale, vaskekælder samt elevator. Lejligheden er beliggende på 2. sal og er derfor velegnet til såvel unge som ældre beboere, der ønsker en skøn lys lejlighed med solrig altan med udsigt over området. Lejligheden er orienteret med den store altan mod syd.


Lejligheden:

Man ankommer fra elevatoren eller trapperne til etagen med stor repos. Der er tale om en 2 værelses lejlighed, der har en rigtig god planløsning. Lejligheden er på 58 m2 og indeholder: Entré med plads til at hænge tøjet og indbyggede skabe, velindrettet køkken, skøn lys stue med store vinduespartier mod syd med bredt lysindfald og udgang til den store altan, lyst soveværelse, lille gang med skabe, pænt badeværelse med brus. Der hører brugsret til kælderrum til lejligheden.