Gøngehusvej 14, st., 2950 Vedbæk

Villalejlighed i stueetagen af villa fra 1876 med bedste beliggenhed i Vedbæk

Området:

I bunden af Gøngehusvej kun et stenkast fra stranden ligger denne ejendom. Her er kort til grønne områder ved Vedbæk Hegn og Stationen, ligesom Vedbæk Skole ligger i gåafstand fra ejendommen. Her finder du også Irma og gode forretninger. Her er rig mulighed for løbeture i området, hvor du også finder Vedbæk Tennisklub og Vedbæk idrætsplads.


Ejendommen:

Hovedejendommen er opført i 1876 på en 659 m2 stor grund. I 1986 opdeles ejendommen i to ejerlejligheder. Ved opdelingen har man gjort meget ud af, at de to boliger fremstår så selvstændige som muligt. Denne lejlighed ligger i stueetagen og har selvstændig indgang, samt brugsret til forhaven, der vender stik syd. Der er i øvrigt brugsret til carport samt ca. 8 m2 udhus i forlængelse af carporten. Hovedejendommen fremstår i pæn stand og det gør lejligheden også. Der er en god planløsning indeholdende entré med skabsvæg og indgang til fint badeværelse med varme i gulvet. Entréen fungerer som fordelingsgang til soveværelse med god skabsplads, samt kontor/værelse. Der er endvidere stor stue (opr. to), hvor der er udgang til ca. 24 m2 stor træterrasse mod syd. Fra stuen er der adgang til stort spisekøkken, hvor der er god bord- og skabsplads, samt rigelig plads til spisende gæster. Der er tale om en rigtig lille perle tæt på Strandparken, indkøb og grønne områder.