Veilehaugen 1, Udsholt, 3230 Græsted

Velbeliggende familievilla på solrig grund i børnevenligt kvarter

Området:

Udsholt er en landsby, der i dag ligger i Blistrup Sogn i Gribskov Kommune. I 1682 bestod den af 13 gårde og 4 huse med dyrkede landbrugsarealer i og skov. Området er siden hen blevet udlagt til rekreative områder med blandet fritidsboliger og villaer. Det er et roligt område med naturen og dyrelivet lige om hjørnet. Denne ejendom ligger i gåafstand til Gilbjerskolen Blistrup, men også til A.P. Møller grunden, som er et fredet naturområde lige ved vandet. Der er cykelafstand til indkøb og gode busforbindelser der god offentlig transport til Gilleleje og Helsinge via bus tæt på ejendommen.


Ejendommen:

Flot udlagt et-plansvilla på solrig grund på lille stikvej til Udsholtvej. Ejendommen er opført i 1970 i gule mursten med en rigtig god planløsning og et imponerende lysindfald fra de mange og store vinduespartier. I 1971 opføres en dobbelt carport med udhus i samme materialer som hovedejendommen. Huset er trukket let ind på grunden, hvilket sikrer en fin forhave og et nydeligt indgangsparti til hoveddørens velkomst. Der er stor entré med gæstetoilet og garderobeplads; entréen fungerer også som fordelingsrum til opholdsstue, kontor/værelse, samt det store køkkenalrum, hvor der er adgang til bryggers. Fra alrummet er der skydedøre til stor delvist overdækket terrasse og haven, samt en bred åbning til en meget stor stue med trin ned til pejseafdeling. Også i denne stue er der et rigtig dejligt lysindfald og udgang til haven. Fra alrummet er der adgang til fordelingsgang til to store børneværelser, et stort badeværelse med kar og brus samt varme i gulvet. For enden af fordelingsgangen er der stort forældresoveværelse med skabsvæg og udgang til overdækket terrasse. Udover den dobbelt carport og udhuset er der mindre drivhus på grunden.