Herthavej 5B, 1. tv., 2920 Charlottenlund

Solrig 4-værelses lejlighed i Herthaven med kæmpe altan, elevator og god planløsning

Området:

Absolut bedste beliggenhed i Charlottenlund med et par skridt fra indkøbsstrøget på Ordrupvej og gå-afstand til bus-holdeplads og Ordrup Station. Der er heller ikke langt til Ellemosen, Dyrehaven og Skovshoved Havn.


Ejerlejligheden:

Herthahaven er opført i 1982 på stor flot udstykning midt i Ordrup. Der er gode parkeringsfaciliteter på grunden og en pragtfuld stor fælles have. Ejendommen er særligt egnet til seniorer, idet bebyggelsen har seniorvenlig indgang, dørtelefon, elevator, gode parkeringsforhold foran ejendommen samt dejlig fælles have. Denne lejlighed er beliggende på første sal i bygningen med elevator til hoveddøren. Der er desuden brugsret til cykelkælder og stort kælderrum. Lejligheden er i fin stand og indeholder: Rummelig og møblerbar entré med garderobeskabe, dør til nydeligt gæstetoilet, samt adgang til godt soveværelse med dejlig stor skabsvæg. Fra entréen er der dør til velholdt, men ældre køkken. Fra køkkenet er der dør til spisestue med bred åbning til meget stor opholdsstue med udgang til den store altan med masser af sol og udsigt over det grønne fælles areal. Fra opholdsstuen er der dør til stort soveværelse, der har direkte adgang til brusebadeværelse med vaskesøjle. Der er også dør til altanen fra soveværelset. Der er brugsret til et stort kælderrum i den højloftede og tørre kælder, hvortil elevatoren også kører.